Informationsmøde om Sønderbroskolens idrætsklasser


Ansøgning om idrætsklasse i skoleåret 20/21Informationsmøde for skoleåret 2020/21

Vi anbefaler, at du og dit barn/ung deltager i informationsmødet, før I søger om optagelse. På mødet kommer vi grundigt omkring, hvad det vil sige at gå i idrætsklasse, og du/I vil således være godt rustet til at gå videre med ansøgningen efter mødet.

Mødet holdes:
Mandag den 6. januar 2020 kl. 19, Gigantium, Konferencesalen, Willy Brandts vej 31, 9220 Aalborg Ø.



Sådan søger du om optagelse
Ansøgningsskemaet og udtalelserne skal give så godt og nuanceret et billede af eleven/udøveren som muligt - idræts- og skolemæssigt.

Derfor skal udtalelserne fra skole, klub og eventuelt specialforbund være så uddybende som muligt. Oplysningerne vil blive behandlet fuldt fortroligt.

Sådan forbereder du dig til at ansøge:
Før du begynder på ansøgningen, skal du have indhentet tre udtalelser om ansøger samt taget et foto af ansøger.

1. Udtalelse fra ansøgers nuværende skole med:

  • Beskrivelse af elevens faglige status i minimum dansk, matematik og engelsk.
  • Beskrivelse af elevens sociale kompetencer.
  • Oplysninger om eventuelle specielle skolemæssige og undervisningsmæssige udfordringer og behov.
  • Beskrivelse af elevens evne til at strukturere sin hverdag, så lektier, afleveringer og den daglige skolegang bliver lavet.

2. Udtalelse fra ansøgers klub. Udtalelsen skal omfatte oplysninger om udøvers sportslige status, herunder:

  • Generel beskrivelse af udøver - idrætsligt og personligt.
  • Hvilket hold udøver er på.
  • Udøvers talentmæssige position?
  • Udøvers fremtidsperspektiver?
  • Forventninger til udøvers deltagelse på kreds-, unions- og landshold.




3. Udtalelse fra specialforbund
  • Hvis udøver på nuværende tidspunkt indgår i forbundets talentarbejde i form af deltagelse i fællestræninger, udtagelse til kreds-, unions- eller landshold.

4. Foto af ansøger

  • Upload dit foto til ansøgningen.

Sådan ansøger du:
Du ansøger ved at udfylde den digitale selvbetjeningsløsning her på siden, og vedhæfte de tre udtalelser samt foto af ansøger. Når du har ansøgt, får du tilsendt et log in, så du løbende kan gå ind og rette i ansøgningen frem til ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningsløsningen forventes at åbne medio december 2029.

Næste ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for optagelse til skoleåret 2020/21 er:
Søndag den 26.januar 2020