"Den største forskel er helt klart vindermentaliteten"



Navn: Camilla Hastrup (Hasse) Larsen

Alder: 14 år (9i-klassen på Sønderbroskolen)

Sportsgren: Fodbold

1. Hvor længe har du spillet fodbold?

Jeg har spillet fodbold siden, at jeg var 5 år gammel.


2. Hvad er det bedste ved at spille fodbold?

Jeg synes, at det er fedt, at man træner for at præstere. Det bedste er, når man har haft en god træningsuge, og man så præsterer helt vildt godt til kamp. Det er fedt, at man skal kæmpe for at få noget godt ud af det, man laver.


3. Du skiftede skole for at begynde i Idrætsklassen på Sønderbroskolen. Hvordan husker du det skifte?

Jeg husker det som et godt, men et spændende skifte. Jeg kan huske, at jeg syntes, at det var fedt at alle de andre i min klasse også gik meget op i deres sportsgren.


4. Hvad synes du er den helt store forskel på at gå i en almindelig folkeskoleklasse og Idrætsklassen?

Den største forskel er helt klart vindermentaliteten. I en Idrætsklasse kan man mærke at eleverne går 100% ind i deres ting, og man gør tingene helt og ikke halvt.


(Camilla og hendes gode veninde, Silje)



5. Kan du nævne tre gode ting ved at gå i Idrætsklassen?

  • Der er fokus på sport og idræt.
  • Dem jeg går i klasse med har de samme intentioner som mig.
  • Jeg får lov til at spille fodbold i skoletiden.


6. Tror du, at dét at gå i en Idrætsklasse er med til at udvikle dig som fodboldspiller og skoleelev? Hvis ja, hvordan?

Jeg tror 100 %, at det udvikler mig både som fodboldspiller og skoleelev. Jeg tror, at jeg udvikler mig ved, at jeg går i en klasse, hvor vilje har en stor del at sige. Vi er allesammen konkurrencemennesker, og oftest gør vi, hvad vi kan for at være den bedste. Viljen kommer højst sandsynligt fra vores sportsgrene. Fodboldmæssigt udvikler jeg mig også en hel del, fordi jeg i skoletiden træner med nogle, som også gerne vil spille fodbold.


(Camilla og Silje i fuld aktion i idrætstimen)