Så er det igen tid til ansøgning til Idrætsklasserne 



Mandag d. 10 december afholdte Elitesport Aalborg, sammen med Sønderbroskolen, informationsmøde vedr. de kommende Idrætsklasser 2019.

Hvert år er vi spændte på interessen, og igen i år blev vi positivt overraskede. Et rigtigt fint fremmøde af både forældre og mulige kandidater til klasserne, hvilket betyder, at vi ser frem til ansøgningsfristen d. 20 januar 2019.

På informationsmøde var flere talere på scenen. Til at byde velkommen var Eliteidrætskoordinator Torben Sørensen, som fortalte om Elitesport Aalborg og rammerne og baggrunden for til Idrætsklasserne. 

Dernæst var det Sønderbroskolens skoleleder, Steffen Hessellund, der informerede om Sønderbroskolen, hvad denne har at tilbyde og hverdagen på skolen. 

Til sidst var Idrætsklassekoordinator, Casper Madsen, på for at fortælle mere specifik om selve Idrætsklasserne på Sønderbroskolen, og hvorfor det er, at dette er et rigtigt godt alternativ til en almindelig skoleklasse.




Casper fortalte bl.a. om, hvordan man som elev i en idrætsklasse kan opleve en større forståelse for de valg, man nogle gange står overfor, da klassekammeraterne kan genkende de samme problematikker. Derudover fortalte han også om, at man som elev i en Idrætsklasse typisk vil opleve større forståelse og engagement fra de tilknyttede lærere.


Er du og dit barn interesseret i at vide mere om Idrætsklasserne, så læs kan du læse mere her på hjemmesiden inder "Uddannelse". Hvis du og dit barn ønsker at vide mere om selve processen for optagelse og diverse krav og frister, så kan du læse mere via følgende link:


Vi ser frem til at modtage alle Jeres ansøgninger senest søndag d. 20 januar 2019.




 
Elitesport Aalborg anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "OK" eller klikke videre på websitet.
Læs mere om vores cookiepolitik


OK