"Jeg har mere tid til afleveringer"


Navn: Aleksander Selmar
Uddannelse: Aalborghus Gymnasium & HF


1. Hvilken idrætsgren dyrker du?

"Håndbold."


2. Hvad er det bedste ved netop din idrætsgren?

"At det er en holdsport, og en blanding af en masse teknisk, taktisk samt fysisk sport. Desuden er det fyldt med tempo og spænding."




"Det er fedt, for det giver en god mulighed for at tilrettelægge min styrketræning meget bedre end ellers..."

3. Hvordan er det at være en del af Elitesport Aalborg, og hvad giver det dig af muligheder?

"Det er fedt, for det giver en god mulighed for at tilrettelægge min styrketræning meget bedre end ellers. Man kan sige, at de træningspas, jeg får gennem morgentræningen, skulle jeg alligevel have haft, men det at jeg får dem om morgenen, passer meget bedre ind, da jeg ellers skulle have styrket lige efter min egen haltræning.

Det ville gøre sådan, at træningerne ikke ville blive optimale, da jeg så ville være udmattet, men når jeg kan gøre det om morgenen, så bliver træningerne meget bedre."


4. Hvordan har det været at være en del af idrætsklasserne på Sønderbroskolen og nu idrætsklasserne på Aalborghus Gymnasium & HF og dermed den fælles fysiske morgentræning i Gigantium?

"Det har været godt, for hele setuppet virker meget professionelt og seriøst, og det kan også mærkes på arbejdsindsatsen i de forskellige styrkelokaler og selvfølgelig også i atlektikhallen."






5. Hvordan tror du, at Elitesport Aalborgs model har bidraget til din idrætslige udvikling, og hvordan ville hverdagen muligvis have set ud uden ESA?

"Det har bidraget til, at jeg har haft langt bedre forudsætninger for at udvikle mig, især fysisk, hvilket er meget vigtigt for min sportsgren. Hvis jeg ikke havde haft det tilbud, som ESA giver, så ville jeg nok generelt have været meget mere træt og udmattet, da jeg så skulle have et styrkepas om aftenen efter min haltræning, hvilket ikke ville være optimalt.

Derudover så ville jeg ikke have den samme tid, for eksempel hvad angår afleveringer i skolen, da et styrkepas om aftenen gør sådan, at jeg har op til 2 timer mindre til at lave mine afleveringer"