Samarbejdet med Team Danmark


En af Elitesport Aalborgs store samarbejdspartnere er Team Danmark, som er den organisation i Danmark, der har til opgave at varetage eliteidrættens interesser. Udover at yde råd og vejledning støtter den også både individuelle idrætsudøvere og idrætsrelaterede projekter økonomisk.

Du kan læse mere om Team Danmark på teamdanmark.dk


Et godt fællesskab omkring sporten


Idrætsklasserne giver eleverne en mulighed for at få ekstra
træning, uden at der bliver for meget stress i deres hverdag. De
får en følelse af, at det er i orden at dyrke deres sport meget,
fordi de andre i klassen også træner meget. Det er godt for dem
at være del af et fællesskab, hvor alle har samme syn på idrætten.

-
Thomas Nielsen, U-13 landstræner og morgentræner i badminton
Kurser arrangeret af Team Danmark
Basal ernærings-kursus

Team Danmark udbyder i samarbejde med elitekommunerne et 5 timers kursus i basal sportsernæring fordelt over to undervisningsdage.

Formål
Formålet med kurset er at kvalificere elitesportsfolk til at sammensætte og indtage en kost, som lever op til anbefalingerne indenfor elitesport.

Mål
Målet er at give elitesportsfolk mulighed for at tilegne sig viden om sportsernæring og anvende denne viden i den daglige træning.

Målgruppe
Du skal træne minimum 10 timer om ugen for at være kvalificeret til at deltage på kurset. Du skal minimum gå i 8. klasse eller være over 15 år. Er du under 18 år, skal du have dine forældre eller din træner med. Bor du hjemme, skal du have dine forældre med.

Indhold 
Kostens betydning for præstationsevnen. 
Energigivende næringsstoffer. 
Energibehov for elitesportsfolk. 
Måltidsfordeling. 
Før, under og efter træning. 
Dagskostforslag. 
Vitaminer og mineraler, funktioner og behov i relation til elitesport. 
Væske. 
Opgaver.

Tilmelding 
Tilmelding til kurserne foregår til den lokale eliteidrætskoordinator Torben Sørensen.

TILMELDING


Du kan læse meget om Team Danmarks kurser på www.teamdanmark.dk og se, hvornår der næste gang udbydes et i dit nærområde.
 
Basal skadesbehandling og forebyggelse-kursus

Team Danmark udbyder i samarbejde med elitekommunerne et 4 timers kursus i basal idrætsskadebehandling og forebyggelse.

Formål
Formålet med kurset er at give dig generel idrætsmedicinsk viden, som du vil være i stand til at bruge i din daglige træning og i konkurrencer.

Målgruppe

Du skal træne minimum 10 timer om ugen for at være kvalificeret til at deltage på kurset. Du skal minimum gå i 8. klasse eller være over 15 år. Er du under 18 år, anbefaler vi, at du har dine forældre eller din træner med.
Indhold 
Hvad sker der i kroppen i forbindelse med en skade. Akutte skader. Akut skadesbehandling (P-RICE). Overbelastningsskader. Kroppens advarselssignaler. Genoptræning efter en skade. Hvornår klar efter en skade? Tilbagevenden til træning og konkurrence efter en skade. Træningsplanlægning. Forebyggende træning - hvad ved vi? Praktisk afprøvning (husk træningstøj).

Tilmelding 
Tilmelding til kurserne foregår til den lokale eliteidrætskoordinator Torben Sørensen.

TILMELDING

Du kan læse mere om Team Danmarks kurser på www.teamdanmark.dk og se, hvornår der næste gang udbydes et i dit nærområde.