Ferien er slut!


Med dagens træning i atletik hallen i Gigantium af den fælles fysiske træning for eleverne på Ungdomsuddannelserne er alle trænings-grupper under Elitesport Aalborg atter i gang efter en velfortjent sommerferie.

Omkring 40 udøvere fra bl.a. bueskydning, ishockey, badminton, golf, tennis, fodboldpiger, cykling, mountainbike, cykelorientering, roning, triathlon og håndbold mødte i dag ind kl 08:00 til den første træning i det nye skoleår. Efter lidt formalia var klaret indledningsvis og Elitekoordinator Torben Sørensen havde præsenteret trænerteamet for de nye i gruppe, stod den straks på træning under kyndig vejledning af hovedtræner Mads Lerche Kristensen og hans trænerteam.

Som udøver på én af ungdomsuddannelserne i Aalborg kan man, efter godkendelse fra Elitesport Aalborg, som udøver deltage på to fysiske morgentræninger om ugen kl.08.00-09.30 der ligger henholdsvis tirsdag og torsdag.

Baggrunden for den fælles fysiske morgentræning er at fastholde et morgentræningstilbud for udøvere, i forlængelse af idrætsklasserne på Sønderbroskolen. Med den fælles fysiske morgentræning sikrer vi en fysisk morgentræning med høj kvalitet for talenter på tværs af idrætsgrene. Træningen er med til at understøtte det enkelte talents udvikling i klubregi, da træningstilbuddet er koordineret med klubben.

Den fælles fysiske morgentræning forestås af fire uddannede trænere med forskellige kompetencer i fysisk træning. Fra sæsonen 2019-2020 har vi fra Elitesport Aalborgs side tillige valgt, at vi fast har en fysioterapeut tilknyttet træningsgruppen for i endnu højre grad at sikre den bedst mulige træning og ramme for alle udøvere.


Foto: Elitesport Aalborg
Elitesport Aalborg har aftaler med alle ungdomsuddannelses retninger i Aalborg med samarbejdsaftaler med:
  • HTX Aalborg Tekniske Gymnasium
  • HHX Handelsgymnasiet Turøgade
  • STX Aalborghus Gymnasium & HF
  • Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Tech College 
Så uanset om udøveren foretrækker den ene ungdomsuddannelse frem for en anden og gå på det almene gymnasium, handelsgymnasiet, det tekniske gymnasium eller tage en erhvervsuddannelse i kombination sin sport, så kan Elitesport Aalborg hjælpe dig.

Foto: Elitesport Aalborg
 
Elitesport Aalborg anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "OK" eller klikke videre på websitet.
Læs mere om vores cookiepolitik


OK