I Ishockeyens tegn


Den seneste tid har vi haft rigtig meget ishockey på programmet her i Elitesport Aalborg. De fleste i Aalborg og omegn kender til Aalborg Pirates, der holdet til i Gigantium. Men foruden "Piraterne" er der også en masse anden ishockeyaktivitet i Is-arenaen. 

Foto: Elitesport Aalborg

Således startede vi i uge 38 dette års Ishockeyskole og nu er de 4 første skoler - Sønderbroskolen, Vadum Skole, Seminarieskolen og Vejgaard Østre Skole i gang med ishockeyforløbet. 

Foto: Elitesport Aalborg

På baggrund af positive erfaringer med Ishockeyskolen og gode tilbagemeldinger fra elever, skoler og forældre er Ishockeyskolen fra skoleåret 2017-2018 blevet et permanent tilbud til klasser på 1. årgang i Aalborg Kommune.

Foto: Elitesport Aalborg

I tæt samarbejde med AaB Ishockey, Skoleforvaltningen og foreningsplaymakeren i Aalborg Kommune udbyder vi 12 forløb med 4 aktivitetsgange pr. klasse, hvor AaB Ishockey står klar med udstyr og dygtige instruktører til at guide, vejlede, træne og hjælpe børnene.
Ishockeyskolen afsluttes med Ishockeydage, hvor 4 skoler ad gangen deltager med et program med ishockeykampe på lille bane, skøjtefodbold på oppustelig ishockeybane, legeområde og selvfølgelig en klassepokal til alle klasser for deltagelse på årets Ishockeyskole.

Foto: Elitesport Aalborg

Foto: Elitesport Aalborg

Fredag den 27. september var vi i Elitesport Aalborg værter for Danmarks Ishockey Unions Kraftcenterseminar, der strakte sig over en hel dag.

Foto: Danmarks Ishockey Union

Udover værtsrollen gav dagen mulighed for at dele vores oplevelser og erfaringer med Ishockeyskolen, hele vores set-up med morgentræning til udøvere i folkeskole og ungdomsuddannelser samt en fremvisning af de unikke faciliteter, vi har til rådighed i Gigantium. En dag som de deltagende klubber og Danmarks Ishockey Union udtrykte stor tilfredshed med og i Elitesport Aalborg glæder vi os til at fortsætte det gode samarbejde med Danmarks Ishockey Union.

Foto: Danmarks Ishockey Union

Sidste trin i Ishockeyens tegn var lørdag den 28. september, hvor Danmarks Ishockey Union afholdte U16 & U17 Vest unionssamling i Gigantium Is-arena. I U16 truppen der tæller 30 spillere, finder man også 5 AaB-spillere: Oliver Villadsen, Mikkel Bärtel, Jonas Haugaard, Tor-Ulrik Rasmussen og Kalle Thorsted, der alle er elever i Idrætsklasserne på Sønderbroskolen. 

Foto: Elitesport Aalborg

I den 32 mand store U17-trup var der ligeledes 5 AaB-spillere at finde: Tobias Harstad, Andreas Nielsson, Nikolaj Kristensen, Magnus Boesen og Tobias Englund. Andreas Nielsson er stadig elev i Idrætsklasserne på Sønderbroskolen, mens de 4 andre ishockeydrenge er elever på Handelsgymnasiet - Turøgade - en af Elitesport Aalborgs vigtige samarbejdspartnere på ungdomsuddannelserne. 

Foto: Elitesport Aalborg

I Elitesport Aalborg ønsker vi ishockeydrengene held og lykke og glæder os til at følge deres videre færd.

Foto: Elitesport Aalborg