Team Danmark på besøg i Aalborg
Mandag d. 27 november 2017 kiggede Team Danmarks konsulent, Magnus Wonsyld, forbi Gigantium, og i samarbejde med Elitesport Aalborg, blev der fortalt omkring elitesport og uddannelse.
Masser af unge atleter og deres forældre var dukket op for at høre om mulighederne for at kombinere deres elitesportskarriere med en ungdomsuddannelse.
Udover Team Danmark og Elitesport Aalborg var følgende uddannelsesinstitutioner mødt op for at fortælle om deres tilbud og svare på spørgsmål:
- Aalborghus Gymnasium & HF, som er Team Danmark-uddannelsespartner
- Handelsgymnasiet i Turøgade, som er Team Danmark-uddannelsespartner
- Tech College, som er Team Danmark-uddannelsespartner
- Aalborg Tekniske Gymnasium.
Der blev fortalt om de mange fordele ved at kombinere elitesport og uddannelse, og hvilken positiv effekt dette har eller kan have på atleternes fremadrettede sportskarriere.
Derudover blev Elitesport Aalborgs "fælles fysiske morgentræning" præsenteret af Mads Lerche, som er ansvarlig fysisk træner på denne del.
Som elev på en af ovennævnte ungdomsuddannelser får man nemlig muligheden for morgentræninger to gange ugentligt, enten idrætsspecifik eller på den præsenterede fælles fysiske morgentræning.
Som det blev fremlagt, er der masser muligheder for at kombinere en ungdoms- og eller erhvervsuddannelse med sin elitesportskarriere i Aalborg. Dette kan du også læse mere under "Uddannelse" her på siden.